Specialmaskiner til etiketpåsætning og mærkning af produkter, æsker, kasser og paller 

Vi udvikler, konstruerer og producerer kundetilpasset etiketteringsudstyr, der forsyner produkter med en identitet, der er speciel og unik - og således nøjagtig afspejler din produktprofil.

Forretningsområder

Vi bevæger os hovedsagelig inden for brancherne medicinal, fødevare/konsument, farve/lak og kosmetik/hudpleje, men vi har generelt leveret etiketteringsudstyr til alle brancher. Med en kolossal know-how i ryggen bygget op gennem mere end 40 år inden for udvikling og produktion af etiketteringsudstyr - har vi gennem tiden været i stand til at imødekomme de stigende krav til effektivt og driftsikkert etiketteringsudstyr. Denne omfattende ekspertise bruger vi desuden til at rådgive inden for dimensionering, projektering, planlægning, validering og udarbejdelse af kravspecifikationer.

Kvalitetsprodukter

Vores produktsortiment spænder fra enkle offline løsninger til fuldt integrerede systemer med specialudviklet software. Og uanset om det er en simpel dispenserløsning eller komplette maskinsystemer, repræsenterer alle vores maskiner den nyeste teknologi, driftsikkerhed og ufravigelig kvalitet. At vi har projektledelse på alle ordrer, sikrer dig levering til tiden - også af dokumentationen på det leverede udstyr.

Med avancerede produkter og dygtige medarbejdere, bestræber vi os på at løse enhver etiketteringsopgave, uanset hvor svær den måtte være - til tiden og over hele verden...."